Familjen: Allt På Rött

Familjen er i det melankolske hjørne med simple elektro-salmer i langsomt tempo og enkelte afstikkere mod lyset. Der spilles med produktions-musklerne på tredjenummeret Vnger Ett Andetag, hvor dansende synth-arpeggioer over et halftime-groove for første gang får asfalteret vejen under salmefødderne. På Slutet Gott mærkes både ønsket og intentionen om at hæve hele herligheden op på svensk Melodi Grand Prix-niveau. Spinkle lydvalg over hele linjen og gennemtævede techno-floskler giver godt nok rytmikken en slags fremdrift, men omkvæds-forløsningen forbliver flad, fordi versene fortaber sig i detaljer uden retning.

Buen spændes ikke ordentligt ud, før den bliver sluppet, og melodierne er simpelthen ikke til at huske en eneste bid af, og det fortsætter desværre pladen igennem. Albummet byder på et enkelt interessant track, Natten Svart, hvor en fin popmelodi står i spændende kontrast til en mol-fikseret filter-synth a la acid, og hvor B-stykket for første gang på pladen minder om en memorabel hookline. Tracket ligger af en eller anden årsag som det næstsidste.

Electronica på salmevers lyder som udgangspunkt som et spændende projekt, men Familjen får desværre kun dyppet tåen og går aldrig planken ud.