Kathy Mattea: Calling Me Home

Kom hid, børnlille og fans af fintfølende traditionalister som Alison Krauss og Gillian Welch, og hør det glade budskab: bemeldte sangerinder har fået en lillesøster i ånden, som de færreste herhjemme formentlig har hørt om. Ikke fordi den 53-årige West Virginia-sangskriver Mattea er noget nyt fænomen, men fordi hun her fortsætter det spor, hun lagde med Coal, som erstattede tidligere countrypop med en afsøgning af de musikalske rødder i Appalachian-bjernene.

Calling me Home er en  noget pæn og poleret, men ikke desto mindre gennemført velspillet og -produceret, bluegrass-inficeret countryplade, hvor man næsten kan dufte "corn in the crib and apples in the bin / Ham in the smokehouse and cotton in the gin". Vi taler fuldfed, rural råhygge af den håndspillede slags; gennemløbet, naturligvis, af et inderligt vemod, som når fortælleren går tur i barndommens landskab og finder skovene erstattet af beton eller genopliver The West Virginia Mining Disaster. Et kvalitetsprodukt.